Revision er individuelt og alle sager er forskellige. Det ved vi hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard, hvor vi har mere end 20 års erfaring med at løse opgaver inden for både revision, skat, selskabsstiftelse og meget andet. I dag er det Hakan Keser, der driver virksomheden, men den bygger på alle de gamle traditioner, skabt af Niels Ole Ellegaard, og derfor har vi valgt at beholde navnet.
Når erfaring betyder noget
Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard har eksisteret siden 1996, og dengang som nu håndterer vi sager for både små og mellemstore virksomheder i København og omegn. Med mere end 20 års erfaring, kender vi systemet ud og ind, og vi kan vejlede og rådgive dig inden for alle aspekter af regnskab, økonomi og virksomhedens livscyklus.
Hver eneste opgave, der lander på vores skriveborde, tilgås med stor professionalisme og respekt for den enkelte, fordi vi ved, at det betyder noget – både for dig og for dit regnskab.
Vi har en bred vifte af kompetencer i huset, der i dag drives af Hakan Keser, Halil Keser og Harun Keser. Specialerne er fordelt imellem os, og det betyder, at vi arbejder hurtigt og effektivt, så du kan komme videre med udviklingen af din virksomhed.
ØKONOMISK RÅDGIVER
Økonomi er min passion! Og jeg elsker at dele min viden med andre...
BOGHOLDER
Mange års erfaring som bogholder for en lang række danske virksomheder...
REVISOR
Skal vi sammen kigge på jeres firmas regnskab?
Overlad regnskabet til professionelle
Hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard følger vi naturligvis med tiden, og det betyder, at en stor del af vores arbejde og korrespondance med kunderne foregår digitalt. Der er mange fordele ved det; det er lettere for alle, det går hurtigere og geografien spiller ikke længere en rolle for kunderelationen. Men vi kommer ikke udenom, at det personlige også er vigtigt. Måske endda vigtigere nu end nogensinde før. Hakan Keser såvel som Halil og Harun Keser sætter en ære i den menneskelige relation. Vi sidder måske nok bag skærmen det meste af tiden, men du kan altid få fat i os, og vi sætter hellere end gerne tid af til et møde, når du har brug for det – når det handler om penge, kan det være rart at mødes ansigt til ansigt.
Hvad kan vi hjælpe dig med?
Med lange uddannelser, mange års erfaring og stor professionalisme i bagagen yder vi hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard alle former for regnskabsmæssig og skattemæssig assistance, ligesom vi rådgiver virksomheder i forbindelse med opstart, virksomhedsvurdering, organisationsstruktur, generationsskifte og meget mere.
Vi er blevet tildelt titlen godkendt revisor, der på lige fod med statsautoriseret revisor og registreret revisor er beskyttet, og dermed kan vi underskrive årsregnskaber og udarbejde revisorerklæringer, hvis du har brug for det.
Specialerne har vi delt imellem os:
Hakan Keser
Registreret revisor, tager sig af komplekse problemstillinger i både små & store virksomheder. Rådgiver i forbindelse med selskabsloven, kvalitetsstyring, revision, skat og moms.
HARUN KESER
Revisor HA, håndterer firmaets bogholderi- og lønservice, mens han samtidig har mange års erfaring med selskabsstiftelse, moms- og skatteindberetning samt bevillinger.
Halil Keser
Revisor HD, håndterer primært moms- og årsregnskab og varetager desuden rådgivningen inden for virksomhedsoverdragelse.
Niels Ole Ellegaard – fortid og nutid forenet
For mere end 20 år siden startede Niels Ole Ellegaard revisionsfirmaet af samme navn, og det blev starten på en professionel virksomhed med økonomisk sparring som omdrejningspunkt. De første kunder blev modtaget på Rådhuspladsen, men der er løbet meget vand i åen siden da, og i dag holder vi til på Vesterbrogade 24.
Respekten for den enkelte kunde var en af kerneværdierne i virksomhedens opstartsfase, og det har vi båret med os i alle årene. I dag har grundlæggeren trukket sig tilbage og nyder sit otium, mens virksomheden drives videre på samme vilkår af Hakan, Halil og Harun Keser. For at ære det store arbejde, Niels Ole Ellegaard lagde i sin virksomhed, har vi beholdt navnet og på den måde forenet fortid og nutid i en moderne revisionsvirksomhed med mange traditioner og trofaste kunder.
Kontakt Hakan Keser, og hør mere
Der er mange faktorer, som spiller ind, når du skal vælge revisor – beliggenhed, pris, kemi, etc. – og derfor tilbyder vi en uforpligtende samtale, hvor du kan høre mere om dine muligheder hos Revisionsfirmaet Niels Ole Ellegaard.
Prismæssigt er vi yderst konkurrencedygtige, og vores kernekompetence er små og mellemstore virksomheder, der ønsker hjælp til revision eller rådgivning. Måske endda begge dele. Vi giver dig overblik over din økonomi, så du kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, og vi går ikke på kompromis med hverken kvaliteten af vores arbejde eller de deadlines, vi aftaler.
Vil du vide mere, har du specifikke spørgsmål eller ønsker du at modtage et gratis og uforpligtende tilbud, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os – vi vender tilbage så hurtigt som overhovedet muligt.